topiclean
Faktatjek af påstande: sådan er modulet bygget op i efteråret
Blog Nyt om kurset

Faktatjek af påstande: sådan er modulet bygget op i efteråret

Sofie Bjerregaard gennemgår, hvordan modulet i faktatjek af påstande er tilrettelagt, hvad du arbejder med fra uge til uge, og hvad du kan tage med tilbage på redaktionen.

Sofie Bjerregaard 5 min. læsetid

Hvorfor vi gennemgår modulet netop nu

Når efteråret sætter ind, fyldes debatten af tal, løfter og vendinger, som bliver gentaget, længe før nogen har set på grundlaget. Det er et godt tidspunkt at tage faktatjek op, fordi du hele tiden møder nye påstande at øve dig på. Jeg er Sofie, og jeg tilrettelægger forløbene på topiclean. Her vil jeg fortælle, hvordan modulet Faktatjek af påstande er sat sammen, så du kan vurdere, om det passer til dit arbejde.

Modulet er en del af vores uddannelse i redaktionel research. Det handler ikke om at udpege, hvem der har ret, men om at lære en metode, du selv kan gentage og forklare for en kollega eller en læser. Du træner trin for trin, og alle øvelser tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra redaktionelt arbejde.

Fra udsagn til noget, der kan prøves

Første trin er at nedbryde en påstand. Mange udsagn rummer flere led på én gang: en størrelse, en sammenligning, en årsag og en tidsangivelse. Du skriver dem op hver for sig og afgør, hvilke af dem der faktisk kan efterprøves, og hvilke der er holdninger i forklædning. Det lyder enkelt, men de fleste opdager, at de i en travl dag har tjekket det forkerte led.

I arbejdsarket til første uge får du en række korte påstande og skal formulere, hvad der præcist ville gøre hver af dem sand eller falsk. Først derefter går du i gang med at søge. Det sparer tid, fordi du ved, hvad du leder efter, og det gør din senere dokumentation mere overskuelig for andre.

  • Del påstanden op i led, der kan tjekkes hver for sig
  • Skriv ned, hvad der skal være opfyldt, for at den holder
  • Skeln mellem fakta, vurdering og forventning

På jagt efter primærkilden

Næste del af modulet handler om at finde ud af, hvor et tal eller et citat oprindelig kommer fra. Det er sjældent første sted, du støder på det. Du lærer at følge henvisninger baglæns, gennem artikler, rapporter og pressemeddelelser, til du står ved selve datasættet, dokumentet eller personen, der har udtalt sig.

Undervejs øver du dig i at notere, hvor hvert led kommer fra, og hvornår du sidst har set det. En kilde, der er læst for tre måneder siden, kan være ændret. Jesper Lindholm, som underviser i faktatjek, lægger vægt på, at du altid kan vise en kollega vejen tilbage til udgangspunktet, uden at de skal spørge dig.

Når påstanden næsten holder

De sværeste tilfælde er ikke de rene fejl, men de udsagn, der er delvist rigtige. Et tal kan være korrekt, men hentet fra en periode, der passer et bestemt budskab. En sammenligning kan være redelig, men udelade det, der ville ændre billedet. I modulet bruger vi tid på at sætte ord på sådanne nuancer, så din vurdering bliver præcis i stedet for en grov dom.

Du øver dig i at formulere en konklusion i flere trin: hvad holder, hvad mangler og hvad kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag. Det sidste svar er også et gyldigt resultat. At kunne sige, at noget endnu ikke kan afgøres, er en del af redeligheden i faktatjek.

  • Prøv at afgøre, hvad der er udeladt, ikke kun hvad der er sagt
  • Brug tre kategorier: holder, holder delvist, kan ikke afgøres

Dokumentation, der kan følges af andre

Et faktatjek er kun til at stole på, hvis andre kan følge det. Derfor hører der til hver øvelse en kort redegørelse: hvilken påstand du tog udgangspunkt i, hvilke kilder du brugte, hvad du fravalgte, og hvorfor du nåede frem til din vurdering. Den form kender du fra moduler om organisering af dokumentation, og den bruges her i praksis.

Mange vælger at gemme redegørelsen sammen med skærmbilleder eller kopier af de dokumenter, de byggede på, med dato for hvornår de blev hentet. Det giver ro, hvis nogen senere spørger, hvordan du kom frem til resultatet, og det gør det nemt at rette, hvis nye oplysninger dukker op.

Hvad du kan tage med dig hjemmefra

Når du har gennemført modulet, har du en arbejdsgang, du kan bruge på næste påstand, der lander på dit skrivebord: nedbryd, find primærkilden, vurder, dokumenter. Du har også et sæt arbejdsark, du kan tilpasse til din egen redaktion eller dine egne studieopgaver.

Vi lover ikke, at du bliver ufejlbarlig, og vi giver ingen titel eller officiel godkendelse. Du får træning i en metode, du selv kan stå inde for. Hvis du vil se, hvad modulet koster, og hvordan du tilmelder dig, finder du det på siden om priser og på kontaktsiden.

Faktatjek af påstande er et modul, hvor du arbejder med rigtige udsagn og lærer at gøre din vurdering gennemsigtig. Du øver dig i at dele en påstand op, finde primærkilden, afveje det, der næsten holder, og dokumentere vejen frem. Har du spørgsmål til indhold, forudsætninger eller tilrettelæggelse, er du velkommen til at skrive til os via kontaktsiden, så svarer vi dig direkte.

Læs også

  1. Sådan retter du en fejl, så læserne kan følge med

    En praktisk gennemgang af, hvordan du skriver en rettelse, der siger hvad der var forkert, hvad der er rigtigt, og hvordan fejlen opstod, uden omsvøb og uden at gøre den større end nødvendigt.

  2. Værktøjerne bag en research-plan, der holder hele vejen

    Hypoteseark, spørgsmålslister, kildekort og en tidsramme på en enkelt side: sådan er de materialer bygget, som vi bruger i kurset om planlægning af research.

  3. Faktatjek i efteråret: sådan holder du styr på påstande i nyhedsstrømmen

    Efterårets budgetforhandlinger, valgkampe og høringer giver mange påstande på kort tid. Mette Kragh gennemgår, hvordan du nedbryder dem, finder primærkilderne og når at vurdere, om de holder.