topiclean
Værktøjerne bag en research-plan, der holder hele vejen
Blog Metode

Værktøjerne bag en research-plan, der holder hele vejen

Hypoteseark, spørgsmålslister, kildekort og en tidsramme på en enkelt side: sådan er de materialer bygget, som vi bruger i kurset om planlægning af research.

Jesper Lindholm 4 min. læsetid

Hvorfor vi bruger papir, før vi bruger programmer

Når du starter på en ny research, er fristelsen stor til at åbne en tom fil og begynde at samle links. På kurset gør vi det modsatte. Du får et enkelt planark på papir eller i et tekstdokument, hvor du skal formulere, hvad du tror, og hvad du er i tvivl om, før du søger noget som helst. Det tvinger dig til at skille det, du ved, fra det, du antager.

Jeg underviser i faktatjek, og jeg ser igen og igen, at fejl ikke opstår i selve søgningen, men i forudsætningerne. Et planark er billigt at lave om, og det kan vises til en kollega eller en redaktør uden forklaring. Værktøjet er altså ikke avanceret. Det er bevidst enkelt, så det kan følge dig ind på enhver redaktion, uanset hvilke systemer der bruges dér.

  • Et planark på én side
  • Skriv antagelser ned, før du søger
  • Kan deles uden forklaring

Hypoteseark: det, du tror, skal kunne afkræftes

Første materiale er hyposearket. Du skriver en til tre hypoteser i hele sætninger, og ved hver af dem skriver du, hvad der ville få dig til at opgive den. Den sidste kolonne er den vigtigste. En hypotese, som ingen observation kan modsige, er en overbevisning og ikke et udgangspunkt for research.

I øvelsen får deltagerne et udkast til en historie om et kommunalt byggeprojekt og skal formulere hypoteser, der kan afprøves med dokumenter. Mange begynder med noget som at kommunen har fejlet. Det er for løst. Vi arbejder os frem til noget som at tilbuddet blev ændret efter fristen, og at det kan ses i sagens bilag. Så ved du, hvad du skal lede efter, og hvornår du er færdig.

  • 1-3 hypoteser i hele sætninger
  • Skriv, hvad der afkræfter hver af dem
  • Gør påstanden konkret nok til at kunne tjekkes

Spørgsmålslisten og kildekortene

Næste værktøj er en spørgsmålsliste, som du sorterer efter, hvem der kan svare. Nogle spørgsmål kan besvares af dokumenter, andre af personer, og nogle kan slet ikke besvares endnu. Når listen er sorteret, får hver kilde sit eget kildekort: hvem det er, hvad vedkommende har af interesse i sagen, hvad kilden kan bekræfte, og hvad den ikke kan.

Kildekortet er skrevet i forlængelse af arbejdet med kildevurdering, men her bruges det som planlægning. Du ved på forhånd, hvilken kilde der skal bære hvilken del af historien, og du opdager tidligt, hvis alt hviler på én enkelt person. Kortene ligger i bunke eller i en mappe, og du kan lægge dem i den rækkefølge, du vil kontakte kilderne i.

  • Sortér spørgsmål efter, hvem der kan svare
  • Ét kort pr. kilde med interesse og begrænsning
  • Opdag tidligt, hvis én kilde bærer for meget

Tidsrammen: realistisk frem for ambitiøs

Det sidste element er tidsrammen. Vi bruger en simpel tabel med tre kolonner: opgave, forventet tid og buffer. Buffer-kolonnen er den, de fleste springer over, og den er den, der redder planen, når en kilde ikke ringer tilbage, eller et dokument først kommer efter en uge.

I kurset bliver du bedt om at planlægge bagfra, fra den dag historien skal bruges, og tilbage til i dag. Du lægger de opgaver ind, som du ikke selv kan fremskynde, for eksempel svar fra myndigheder, først. Resten arrangeres omkring dem. Det giver en plan, der er ærlig om, hvad der kan nås, og som du kan forklare for en redaktør uden at love mere, end du kan holde.

  • Tabel med opgave, tid og buffer
  • Planlæg bagfra fra den dag, historien skal bruges
  • Læg ventetider uden for din kontrol ind først

Sådan bruger du materialerne, når planen ændrer sig

En plan er ikke en kontrakt. Undervejs vil en hypotese falde, og en ny vil opstå. Derfor har arket en rubrik til ændringer, hvor du skriver dato, hvad der blev ændret, og hvorfor. Det lyder bureaukratisk, men det er den samme vane, som gør det muligt at forklare din metode for læserne, hvis nogen spørger, eller hvis noget skal rettes.

I efteråret tager mange journalister sager op, som har ligget i skuffen hen over sommeren. Her er planarket især nyttigt, fordi det hjælper dig med at genfinde tråden uden at gætte på, hvad du tænkte for måneder siden. Du åbner dine kort og dit hypoteseark og kan se, hvor du slap, og hvad der stadig mangler.

  • Notér ændringer med dato og begrundelse
  • Brug arket til at genoptage gamle sager
  • Gem alle versioner, ikke kun den seneste

Materialerne i planlægningsmodulet er med vilje få og enkle: hypoteseark, spørgsmålsliste, kildekort og tidsramme. Ingen af dem gør research af sig selv, men de gør det tydeligt for dig og andre, hvad du forsøger at finde ud af, og hvor langt du er kommet. Du tager arkene med dig, når kurset er slut, og kan tilpasse dem til din egen redaktion.

Læs også

  1. Hvad en rettelse egentlig er, og hvad den ikke er

    En rettelse er ikke det samme som en opdatering eller en justering. Her forklarer jeg i almindeligt sprog, hvordan du skelner mellem dem, og hvorfor ordene betyder noget for læserens tillid.

  2. Faktatjek i efteråret: sådan holder du styr på påstande i nyhedsstrømmen

    Efterårets budgetforhandlinger, valgkampe og høringer giver mange påstande på kort tid. Mette Kragh gennemgår, hvordan du nedbryder dem, finder primærkilderne og når at vurdere, om de holder.