Tjekliste: Sådan vurderer du en kilde, før du bruger den

Hvorfor en tjekliste, før du beslutter dig

I de her uger, hvor efterårets sager fylder kalenderen, er det fristende at tage den første kilde, der svarer hurtigt og lyder sikker. Det er netop dér, en fast tjekliste gør nytte. Den tvinger dig til at standse et øjeblik og stille de samme spørgsmål, uanset hvor travlt du har det, og uanset hvor sympatisk eller veltalende kilden er.

Når jeg underviser i kildevurdering, siger jeg ofte, at en tjekliste ikke afgør sagen for dig. Den sikrer bare, at du ikke glemmer at spørge. Beslutningen om, hvor meget kilden kan bære, tager du selv, og du skal kunne forklare den for en kollega eller en læser. Listen herunder er bygget til at gå igennem i den rækkefølge, du naturligt støder på spørgsmålene.

Første spørgsmål: Hvor står kilden i forhold til sagen?

Start med placeringen. Har kilden selv oplevet det, der fortælles, eller har den det fra anden hånd? En øjenvidne, en deltager i et møde og en person, der har læst om mødet, taler fra tre helt forskellige positioner, og deres udsagn vejer forskelligt. Skriv ned, hvor tæt kilden stod på begivenheden, og hvornår det var.

Spørg også, hvordan kilden ved det, den siger. Er det egen iagttagelse, et dokument, et rygte eller en slutning, kilden selv har draget? Mange fejl opstår, fordi en slutning bliver gengivet som en observation. Hvis du ikke kan placere kilden præcist, er det et tegn på, at du skal finde en tættere kilde, før udsagnet går videre.

• Har kilden selv set eller hørt det?
• Hvornår skete det, kilden beskriver?
• Er der led imellem kilden og begivenheden?

Andet spørgsmål: Hvilke interesser har kilden?

Næste skridt er at undersøge, hvad kilden får ud af, at historien bliver fortalt på en bestemt måde. Det handler ikke om mistænksomhed. Næsten alle kilder har en interesse: en organisation vil gerne fremstå ansvarlig, en tidligere medarbejder kan have en gammel konflikt, og en forsker kan have en sag, hun brænder for.

En interesse diskvalificerer ikke en kilde, men den ændrer, hvordan du bruger den. Du kan godt citere en part i en sag, så længe du er tydelig om, at det er en part. Notér interessen ved siden af udsagnet i dit kildekort, så den ikke går tabt, når du skriver. Spørg dig selv, om kilden ville sige det samme, hvis det gik den modsatte vej.

• Økonomisk, politisk eller personlig interesse?
• Har kilden noget at skjule eller forsvare?
• Er interessen oplyst over for læseren?

Tredje spørgsmål: Hvor meget kan kilden bære?

Her afgør du, hvilken vægt udsagnet kan få i din historie. En enkelt kilde kan bære en beskrivelse af egen oplevelse, men sjældent en påstand om noget stort og generelt. Jo tungere påstanden er, jo flere uafhængige led skal der bag den. Tænk i bæreevne som i en bro: hvad skal den holde til?

Prøv at formulere, hvad du konkret vil bruge kilden til, og se, om det passer til dens placering og interesser. Hvis kilden skal bekræfte et tal, så find tallets oprindelse. Hvis den skal forklare en sammenhæng, så find en, der ikke har samme interesse. Kan du ikke få støtte andre steder, må du mindske påstanden eller markere usikkerheden åbent i teksten.

Fjerde spørgsmål: Kan udsagnet stå på egne ben?

Se efter, om udsagnet kan prøves mod noget uden for kilden selv. Findes der et dokument, en optagelse, en dato eller en anden person, som kan bekræfte eller modsige det? Selv en kilde, du stoler på, bør bekræftes på de punkter, der bærer din historie. Det er ikke mistillid, men almindelig omhu.

Vær også opmærksom på, om kilden kom til dig, eller om du opsøgte den. En kilde, der selv henvender sig med en færdig fortælling, fortjener ekstra opmærksomhed på formål og timing. Skriv ned, hvad du har kunnet bekræfte, og hvad der står tilbage som kildens egen påstand. Det gør det let at se, hvor historien er tyndest.

• Hvad kan bekræftes uafhængigt?
• Hvad står kun på kildens ord?
• Er der dokumenter, du kan se selv?

Sidste gennemgang og beslutning

Læs dine noter igennem og giv kilden en samlet vurdering: kan den bruges frit, kun med forbehold, kun som baggrund eller slet ikke? Skriv begrundelsen i en enkelt sætning. Hvis du ikke kan det, har du endnu ikke fuldt overblik, og så er det bedre at ringe en gang til end at gætte.

Gem tjeklisten sammen med dine øvrige noter, så en redaktør eller kollega kan følge din tankegang. I vores kursus øver du netop denne gennemgang på konkrete eksempler, indtil den bliver en vane, du ikke behøver at tænke over. Det er den vane, der gør dine kildevalg forsvarlige, også når tiden er knap.

En kilde bliver ikke god af at lyde troværdig. Den bliver brugbar, når du ved, hvor den står, hvad den ønsker, og hvor meget den kan holde til. Gå listen igennem hver gang, skriv dine svar ned, og lad vurderingen styre, hvordan kilden optræder i teksten. På den måde kan du forklare dine valg, hvis nogen spørger, og læseren får et ærligt billede.