Hvordan skal jeg samle noter og kilder, så andre kan følge mit arbejde?

Spørgsmålet, vi hører oftest

På kurset er der ét spørgsmål, som kommer igen hold efter hold: hvordan holder jeg styr på det hele? Deltagerne har typisk gode kilder og fyldte notesblokke, men når historien skal skrives eller en redaktør spørger, hvor et tal stammer fra, bliver det svært at finde tilbage. Problemet er sjældent mangel på materiale. Det er mangel på en fast måde at lægge det væk på.

Svaret er ikke et dyrt værktøj. Et godt bevisarkiv kan være en mappestruktur, et regneark og nogle konsekvente navne. Det vigtige er, at en anden person kan åbne det og forstå, hvad der er fundet, hvornår, og hvor sikkert det står. Det er den målestok, vi træner dig på i modulet Organisering af dokumentation.

Start med én mappe pr. historie

Opret en mappe, så snart du begynder at researche, ikke når du har noget at vise. Giv den et navn, der siger noget om emnet, og læg en kort startnote øverst: hvad du vil undersøge, hvilke hypoteser du arbejder med, og hvem der ved, at du er i gang. Den note bliver senere din rygrad, fordi den viser, hvordan din forståelse har flyttet sig.

Under mappen laver du få, faste undermapper. Vi anbefaler at holde dem enkle, fordi en struktur med tolv niveauer ikke bliver brugt, når du har travlt. Det afgørende er, at samme slags materiale altid havner samme sted. Så behøver ingen at spørge dig om vej, og du selv slipper for at lede efter det samme dokument to gange.

• Kilder og dokumenter i original form
• Egne noter og samtaler
• Skærmbilleder og udtræk med dato
• Udkast og versioner af teksten
• Spørgsmål, der stadig står åbne

Noter, der kan læses af andre

En note, du selv forstår i dag, er ikke nødvendigvis læsbar om tre uger. Skriv derfor hver note med dato, kilde og en markering af, om der er tale om citat, parafrase eller din egen vurdering. Det lyder omstændeligt, men det tager få sekunder og redder dig, når du skal afgøre, hvad der faktisk blev sagt.

Vi lægger også vægt på at skille observation fra fortolkning. Skriv først, hvad dokumentet siger, og tilføj derefter i en anden linje, hvad du tror, det betyder. Hvis en redaktør eller kollega skal læse med, kan vedkommende så se, hvor din dømmekraft begynder, og udfordre den uden at skulle gætte.

Kildekort og placering af bevis

Til hver kilde hører et kort på én side: hvem det er, hvordan du fik fat i vedkommende, hvilke interesser der kan spille ind, og hvad kilden har bidraget med. Linkene til de konkrete påstande, kilden har understøttet, gør det let at se, hvor tungt hver enkelt kilde bærer.

Når du gemmer en webside eller et dokument, så gem også tidspunktet og adressen, og tag en kopi, hvis siden kan ændre sig. Skriv i en kort linje, hvor sikkert du vurderer materialet: bekræftet af to uafhængige kilder, bekræftet af én, eller endnu ikke bekræftet. Den ærlighed gør arkivet brugbart, også når billedet ikke er pænt.

• Navn og rolle for kilden
• Dato for første og seneste kontakt
• Mulige interesser i sagen
• Hvilke påstande kilden understøtter

Versionshistorik uden tekniske krumspring

Mange tror, at versionshistorik kræver særlig software. I praksis handler det om at gemme et nyt dokument, hver gang noget væsentligt ændrer sig, og give det et navn med dato og en kort beskrivelse. Når du ændrer en overskrift, en vinkel eller en central oplysning, kan du så gå tilbage og se, hvornår og hvorfor.

Det har en direkte værdi, hvis du senere skal rette en fejl. Kan du vise, hvilken oplysning der blev ændret, og på hvilket grundlag, er det langt lettere at forklare læserne, hvad der skete. Dokumentationen og åbenheden om rettelser hænger sammen: det ene gør det andet muligt.

En øvelse, du kan gøre i denne uge

Vælg en afsluttet historie, du har lavet, og bed en kollega finde ud af, hvor tre af dens vigtigste oplysninger kommer fra, uden at spørge dig. Mål, hvor lang tid det tager, og hvad der mangler. Du får hurtigt et ærligt billede af, hvor dit arkiv har huller.

Ret derefter én ting ad gangen. Tilføj manglende datoer, saml spredte filer og skriv et kildekort til den vigtigste kilde. Det er en lille øvelse, men den viser præcis det, vi arbejder med på kurset: at dit arbejde skal kunne følges af andre, mens du stadig har tingene frisk i hukommelsen.

Et overskueligt bevisarkiv kræver ikke meget mere end faste mapper, daterede noter, kildekort og en enkel versionshistorik. Det vigtigste er vanen, ikke værktøjet. Når en anden kan følge dit spor uden din hjælp, står du stærkere over for redaktøren, kilderne og læserne. Begynd småt, brug det på din næste historie, og lad strukturen vokse, i takt med at du opdager, hvad du selv har brug for.