Fem fejl i kildevurdering og hvordan du undgår dem

1. At stole på titlen i stedet for placeringen

Den første fejl er den mest almindelige: du hører, at en person er direktør, professor eller talsmand, og lader titlen gøre arbejdet. Men en titel siger kun, hvilken stol personen sidder på, ikke hvad personen faktisk har set, målt eller selv været med til at beslutte. Når jeg underviser i kildevurdering, beder jeg deltagerne skrive én sætning om, hvor kilden står i forhold til sagen: tæt på, midt imellem eller langt væk.

En kilde, der var til stede, kan fortælle noget andet end en, der har læst en rapport om det. Begge kan være værdifulde, men de kan bære forskellig vægt. Spørg dig selv, om kilden taler af egen viden, eller om den videregiver noget, den har hørt. Skriv svaret ned, før du går videre til næste trin i researchen.

• Skriv kildens placering i én sætning
• Skeln mellem førstehåndsviden og videregivet viden

2. At overse kildens interesser

Næste fejl er at behandle en kilde, som om den ikke har noget at vinde eller tabe. Det har næsten alle kilder. En virksomhed vil gerne fremstå ansvarlig, en organisation vil have opbakning til sin sag, og en tidligere kollega kan have en gammel konflikt med sig. Det gør dem ikke upålidelige, men det ændrer, hvordan du skal læse det, de siger.

Lav en kort liste over, hvad kilden kan få ud af, at du bruger netop dette udsagn. Se også på, hvad kilden ikke siger, selvom det ville være naturligt at nævne. Når interessen er skrevet ned, kan du stille skarpere spørgsmål og afgøre, om udsagnet skal bekræftes af en uafhængig anden kilde, før det kommer med i teksten.

• Notér hvad kilden kan vinde ved udsagnet
• Læg mærke til det, kilden udelader

3. At lade én kilde bære en hel påstand

Mange researchforløb går galt, fordi en enkelt overbevisende kilde får lov at bære mere, end den kan. Et godt citat føles som bevis, men det er blot ét menneskes version. Når påstanden er vigtig for din historie, skal den kunne støttes af mindst en kilde med en anden vinkel eller en anden adgang til sagen.

Det betyder ikke, at du skal tælle kilder mekanisk. To kilder, der begge har fået oplysningen fra samme sted, er i praksis kun én. Prøv at tegne et lille kort over, hvor hver oplysning oprindeligt stammer fra. Hvis alle pile peger mod samme punkt, har du ikke to bekræftelser, men en enkelt kilde i flere gengivelser, og så må du lede videre.

4. At glemme at dokumentere vurderingen

Du kan have vurderet en kilde grundigt og alligevel stå svagt, hvis ingen kan se, hvordan du nåede frem. Det opdager mange først, når en redaktør spørger, hvorfor du valgte at stole på netop denne person, og svaret kun findes i hukommelsen. Skriv vurderingen ned, mens du arbejder, ikke bagefter.

Et kildekort på en halv side er nok: hvem er kilden, hvordan fik du kontakt, hvad ved kilden førstehånds, hvilke interesser har den, og hvad er endnu ikke bekræftet. Så kan en kollega overtage sagen, og du kan selv vende tilbage uger senere uden at gætte. Det gør også en eventuel rettelse langt lettere at forklare åbent.

• Brug et fast kildekort til hver kilde
• Skriv hvad der endnu ikke er bekræftet

5. At vurdere kilden én gang og aldrig igen

En kilde, der var pålidelig i marts, er ikke nødvendigvis den i efteråret. Folk skifter job, organisationer ændrer kurs, og oplysninger bliver forældede. Alligevel genbruger mange en gammel vurdering, fordi kilden tidligere har været til at stole på. Tilliden bliver til en vane, og vanen holder op med at kontrollere.

Sæt dig i stedet en simpel regel: hver gang du bruger en kilde til en ny sag, stiller du de samme tre spørgsmål igen. Hvor står kilden nu, hvad vil den nu, og kan udsagnet kontrolleres andetsteds. Det tager få minutter og er især vigtigt her i efteråret, hvor mange gamle kontakter genoptages efter sommerens pause.

Sådan øver du dig i at fange fejlene

Fejlene bliver først synlige, når du træner dem bevidst. Tag en artikel, du selv har skrevet for nylig, og gå kildernes vurdering igennem med de fem punkter ovenfor. Du vil sandsynligvis finde mindst ét sted, hvor en kilde bar mere, end den burde. Det er ikke et nederlag, men præcis den slags indsigt, øvelsen er til for.

I kurset arbejder vi med arbejdsark, hvor du placerer en kilde, noterer interesser og afgør, hvor meget udsagnet kan bære. Vi gør det på konkrete eksempler fra redaktionelt arbejde og taler om dine vurderinger bagefter. Målet er ikke, at du får et facit, men at du kan forklare din egen begrundelse for andre.

• Gennemgå en gammel artikel med de fem punkter
• Forklar din vurdering højt for en kollega

Fejl i kildevurdering skyldes sjældent dårlig vilje, oftere hast og vane. Når du placerer kilden, kortlægger dens interesser, ser efter flere uafhængige spor, dokumenterer undervejs og vurderer igen ved hver ny sag, bliver dit arbejde lettere at stå inde for. Start småt, med ét kildekort til din næste historie, og byg rutinen op derfra.